Vi tilbyder en række serviceydelser i forlængelse af produktionen af kundetilpassede varmepumper og køleanlæg
Fenagy er en dedikeret producent af varmepumper og industrielle køleanlæg i kapacitetsområdet fra 600 kW til 3.000 kW pr. anlæg. Vores anlæg er udviklet, designet og produceret til at hjælpe vores kunder med den grønne omstilling - hvorfor vi også kun bruger naturlige kølemidler i vores designs.
Vi har fokus på kundetilpassede anlæg, hvilket gør os til en projektorienteret virksomhed. Det er vigtigt for os, at vores kunder får det anlæg, som passer nøjagtigt til deres behov. Vi arbejder ud fra at sikre, at kunden ikke alene får et kvalitetsanlæg, men også ydelserne omkring leverancen fra Fenagy er vigtig og en stor del af at sikre høj kundetilfredshed. Derfor tilbyder vi nedenstående række af serviceydelser i forlængelse af produktionen af Fenagy-varmepumper og -køleanlæg.
RÅDGIVNING
PROJEKTLEDELSE & PROJEKTERING
OPSTART
& INDKØRING
OVERVÅGNING
SUPPORT
Rådgivning omkring varmepumper og industrielle løsninger
Vi har tilsammen mere end 50 års erfaring i arbejdet med varmepumper og køleanlæg til industrien. Dette gør os kvalificeret til at give vores kunder den bedste rådgivning, når det kommer til, hvilket anlæg der passer til dem og deres behov.
Projektledelse og projektering af industrielle varmepumper og køleanlæg
Projektering er fasen, hvor vi planlægger projektet. Under hele forløbet projektleder vi leverancen og er i tæt dialog med kunden. Dette er for at sikre, at leverancen tilpasses og styres efter kundens behov. Vi kigger også her på, hvilke(t) system(er) varmepumpen eller køleanlægget vil indgå i for at sikre, at kunden til slut står med en samlet løsning, der lever op til forventninger og behov.
Opstart og indkøring af industrielle varmepumper og køleanlæg
Opstart og indkøring af kundens anlæg er en vigtig del af leverancen. For at sikre optimal drift af kundens anlæg, er det vigtigt, at anlægget trimmes og finjusteres for at levere den rette ydelse ved mindst muligt energioptag. Fenagy har eget uddannet opstartsteam, som kan stå til rådighed ved opstart og idriftsættelse. På denne måde sikrer vi, at vores kunder får den bedste support til indkøringen af anlæggene.
Overvågning via vores cloud-baserede løsning med fjernovervågning og -styring
Ved hjælp af vores cloud-baserede løsning kan Fenagy etablere fjernadgang til anlægsstyring og -data. Dette er for at sikre, at vores kunder kan styre og overvåge deres anlæg fra en teknikcentral. Yderligere kan Fenagys tekniske personale tilgå anlæggene remote fra vores kontor og derved overvåge både styring, performance og log. Vi kan herved understøtte personalet on-site med driftsoptimering eller servicepersonalet med fejlfinding.
Support til servicepartnere
2. level support: 24/7
Den lokale installatør vil stå for 1. level support. Fenagy vil yde 2. level support, som betyder, at vi vil hjælpe 1. level supporten, hvis nødvendigt. Dette kan f.eks. være med reservedele eller andre udfordringer.